Nynorskordboka
lærepenge, lærepeng
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein lærepeng | lærepengen | lærepengar | lærepengane |
| ein lærepenge | |||
Opphav
opphavleg ‘løn, avgift ein betaler for opplæring’Tyding og bruk
tap eller skade som ein kan ta lærdom av;
åtvaring
Døme
- få seg ein lærepenge;
- det vart ein dyr lærepenge