Nynorskordboka
lægje 2
lægja
verb
infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
---|---|---|---|---|
å lægjaå lægje | lægjer | lægde | har lægd | læg! |
har lægt |
perfektum partisipp | presens partisipp | |||
---|---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
lægd + substantiv | lægd + substantiv | den/det lægde + substantiv | lægde + substantiv | lægjande |
lægt + substantiv |
Opphav
norrønt lægja; av låg (2Tyding og bruk
gjere lågare;
setje ned;
senke
Døme
- lægje vassmålet i eit vatn;
- ho lægde hovudet;
- sola lægjer seg