Nynorskordboka
liebhaber
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein liebhaber | liebhaberen | liebhaberar | liebhaberane |
Uttale
libhaberOpphav
frå tysk , av lieb ‘kjær’ og haben ‘ha’Tyding og bruk
person som viser stor interesse for noko;
person som gjerne vil ha noko
Døme
- ho er liebhaber til den fine hytta