Nynorskordboka
landveg
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein landveg | landvegen | landvegar | landvegane |
Tyding og bruk
veg over land;
til skilnad frå luftveg (2) og sjøveg (1)
Døme
- fare landvegen
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein landveg | landvegen | landvegar | landvegane |