Nynorskordboka
kolerikar
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein kolerikar | kolerikaren | kolerikarar | kolerikarane |
Opphav
av gresk ‘gallesjuk’; jamfør koleraTyding og bruk
hissig, oppfarande person
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein kolerikar | kolerikaren | kolerikarar | kolerikarane |