Nynorskordboka
juveler
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein juveler | juveleren | juvelerar | juvelerane |
Opphav
jamfør juvelTyding og bruk
person, særleg gullsmed, som driv med sliping, innfatting og sal av (smykke med) edelsteinar