Nynorskordboka
indolens
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein indolens | indolensen | indolensar | indolensane |
Opphav
latin indolentia ‘kjensleløyse’; jamfør indolentTyding og bruk
Døme
- ho gjer ingenting, ho lid av uboteleg indolens