Nynorskordboka
individ
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit individ | individet | individ | individa |
Opphav
av latin individuus ‘udeleleg’Tyding og bruk
ein einskild person eller ein einskild skapning, særleg sett i høve til art, gruppe, klasse eller samfunn
Døme
- motsetnaden mellom individ og samfunn;
- geiteflokken tel om lag 40 individ