Nynorskordboka
hundetunge
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei hundetunge | hundetunga | hundetunger | hundetungene |
Tyding og bruk
- tunge på hund
- toårig plante i rubladfamilien med brunraude blomstrar i greina topp og tungeforma blad med vond lukt;Cynoglossum officinale