Nynorskordboka
herkulisk
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| herkulisk | herkulisk | herkuliske | herkuliske |
Opphav
etter latin Hercules, halvgud kjend for kjempekreftene og dei tolv storverka sineTyding og bruk
som er kolossalt stor eller sterk;
Døme
- herkulisk kraft;
- herkulisk kroppsbygnad