Artikkelside

Nynorskordboka

harmoni

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein harmoniharmonienharmoniarharmoniane

Opphav

av gresk harmonia ‘samanføying’

Tyding og bruk

  1. ordna samklang av ulike tonar;
    jamfør akkord (5)
  2. likevekt eller samsvar mellom delane i ein heilskap;
    fred, ro, orden
    Døme
    • det er dårleg harmoni mellom fargane;
    • kjenne ro og harmoni i sinnet;
    • leve i harmoni