Nynorskordboka
halma
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein halma | halmaen | halmaar | halmaane |
| halmaer | halmaene | ||
Opphav
av gresk (h)alma ‘hopp, sprang’Tyding og bruk
brettspel med brikker for to eller fire personar, kjent frå oldtida