Nynorskordboka
grotte 1
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei grotte | grotta | grotter | grottene |
Opphav
av italiensk grotta, av mellomalderlatin grupta; same opphav som kryptTyding og bruk
(stor) hole i fjell
Døme
- vi søkte ly frå stormen i ei grotte