Nynorskordboka
arveonkel
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein arveonkel | arveonkelen | arveonklar | arveonklane |
Tyding og bruk
(rik) onkel som ein vonar eller kjem til å få arv frå
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein arveonkel | arveonkelen | arveonklar | arveonklane |