Artikkelside

Nynorskordboka

giro

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein girogiroengiroargiroane

Uttale

utt sjiˊro

Opphav

italiensk av; gresk ‘krins’

Tyding og bruk

særskilt system for pengeoverføring frå ein konto til ein annan
Døme
  • bankgiro;
  • postgiro