Nynorskordboka
førfortid
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei førfortid | førfortida | førfortider | førfortidene |
Opphav
av før (3Tyding og bruk
samansett verbalform som markerer at ei handling har skjedd i fortida, sett frå eit punkt i fortida;
preteritum perfektum
Døme
- i ‘eg hadde alt lese boka’ står ‘hadde lese’ i førfortid