Nynorskordboka
forvri, forvride
forvrida
verb
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å forvri | forvrir | forvrei | har forvride | forvri! |
| forvridde | har forvridd | |||
| har forvridt | ||||
| å forvridaå forvride | forvrid | forvreid | har forvride | forvrid! |
| forvrider | forvridde | har forvridd | ||
| har forvridt |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| forvriden + substantiv | forvride + substantiv | den/det forvridne + substantiv | forvridne + substantiv | forvridande |
| forvridd + substantiv | forvridd + substantiv | den/det forvridde + substantiv | forvridde + substantiv | |
| forvridt + substantiv | ||||
| forvriden + substantiv | forvride + substantiv | den/det forvridne + substantiv | forvridne + substantiv | |
| forvridd + substantiv | forvridd + substantiv | den/det forvridde + substantiv | forvridde + substantiv | |
| forvridt + substantiv | ||||
Opphav
av for- (2 og vri (2Tyding og bruk
- skade med å vri (2, 1) for hardt
Døme
- han forvrei ankelen
Døme
- filmen har forvride dei historiske hendingane