Nynorskordboka
forkle 2, forklede
forkleda
verb
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å forkle | forkler | forkledde | har forkledd | forkle! |
| har forkledt | ||||
| å forkledaå forklede | forkleder | har forkledd | forkled! | |
| har forkledt |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| forkledd + substantiv | forkledd + substantiv | den/det forkledde + substantiv | forkledde + substantiv | forkledande |
| forkledt + substantiv | ||||
| forkledd + substantiv | ||||
| forkledt + substantiv | ||||