Nynorskordboka
andremann
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein andremann | andremannen | andremenn | andremennene |
Tyding og bruk
om rekkjefølgje: nummer to;
ein som kjem etter førstemann
Døme
- vere andremann av fire brør