Nynorskordboka
myndiggjere
myndiggjera
verb
kløyvd infinitiv: myndiggjera
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å myndiggjeraå myndiggjere | myndiggjer | myndiggjorde | har myndiggjort | myndiggjer! |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| myndiggjord + substantiv | myndiggjort + substantiv | den/det myndiggjorde + substantiv | myndiggjorde + substantiv | myndiggjerande |
Tyding og bruk
gje makt og moglegheit for medråderett
Døme
- dei inkluderer og myndiggjer marginaliserte grupper
- brukt som adjektiv:
- myndiggjorde elevar