Artikkelside

Nynorskordboka

eigenrådig, eigenrådug

adjektiv
Bøyningstabell for dette adjektivet
eintalfleirtal
hankjønn /
hokjønn
inkjekjønnbunden form
eigenrådigeigenrådigeigenrådigeeigenrådige
eigenrådugeigenrådugeigenrådugeeigenråduge

Tyding og bruk

som følgjer sin eigen vilje utan å ta imot råd frå andre;
Døme
  • ein eigenrådig og uforsonleg mann
  • brukt som adverb
    • handle eigenrådig