Nynorskordboka
veninnegjeng, venninnegjeng
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein veninnegjeng | veninnegjengen | veninnegjengar | veninnegjengane |
| ein venninnegjeng | venninnegjengen | venninnegjengar | venninnegjengane |
Tyding og bruk
gjeng (2) med veninner