Nynorskordboka
ungdomskjærleik
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein ungdomskjærleik | ungdomskjærleiken | ungdomskjærleikar | ungdomskjærleikane |
Tyding og bruk
- forelsking eller kjærleik ein har opplevd som ung
Døme
- ein stor og ulykkeleg ungdomskjærleik
- person ein elska i eller frå ungdomstida;
Døme
- han var den tapte ungdomskjærleiken min