Nynorskordboka
vekependle
vekependla
verb
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å vekependlaå vekependle | vekependlar | vekependla | har vekependla | vekependl!vekependla!vekependle! |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| vekependla + substantiv | vekependla + substantiv | den/det vekependla + substantiv | vekependla + substantiv | vekependlande |
Tyding og bruk
pendle (2) slik at ein bur heimanfrå ei heil arbeidsveke om gongen
Døme
- han vekependlar til Trondheim