Nynorskordboka
formalkompetanse
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein formalkompetanse | formalkompetansen | formalkompetansar | formalkompetansane |
Tyding og bruk
kompetanse (1) som er dokumentert ved offentleg prøve;
til skilnad frå realkompetanse