Artikkelside

Nynorskordboka

dun 1

substantiv inkjekjønn eller hokjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
kjønneintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
hokjønnei dundunadunerdunene
inkjekjønneit dundunetdunduna

Opphav

norrønt dúnn

Tyding og bruk

  1. lita og lett fuglefjør
    Døme
    • fylle ei pute med dun
  2. fint, mjukt hår
    Døme
    • guten har nokre dun på haka
  3. samnemning for fint og mjukt hår- eller fjørlag
      • som etterledd i ord som
      • myrdun