Nynorskordboka
dreiel
substantiv hankjønn eller inkjekjønn
| kjønn | eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form | |
| hankjønn | ein dreiel | dreielen | dreielar | dreielane |
| inkjekjønn | eit dreiel | dreielet | dreiel | dreiela |
Opphav
gjennom lågtysk drelle ‘tretråda lerretsvev’; frå latin tri- ‘tre’ og licium ‘vevetråd’Tyding og bruk
diagonalvove lin- eller bomullstøy til handdukar, dukar og liknande; jamfør drill (4