Nynorskordboka
deilig, deileg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| deileg | deileg | deilege | deilege |
| deilig | deilig | deilige | deilige |
| gradbøying | ||
|---|---|---|
| komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
| deilegare | deilegast | deilegaste |
| deiligare | deiligast | deiligaste |
Opphav
av lågtysk degelich ‘dugande’, av dege ‘trivsel’; frå bokmålTyding og bruk
- svært komfortabel;nydeleg, god
Døme
- ein deilig sommardag;
- det er deilig å sove lenge;
- ete ein deilig middag;
- det hadde vore deilig med ein ferie
Døme
- du har så deilig kropp!