Nynorskordboka
dokkemann
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein dokkemann | dokkemannen | dokkemenn | dokkemennene |
Tyding og bruk
dokke (1, 1) som førestiller ein mann
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein dokkemann | dokkemannen | dokkemenn | dokkemennene |