Nynorskordboka
dobbeltime, dobbelttime
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein dobbeltime | dobbeltimen | dobbeltimar | dobbeltimane |
| ein dobbelttime | dobbelttimen | dobbelttimar | dobbelttimane |
Tyding og bruk
to skuletimar i samanheng i same faget
Døme
- ein dobbeltime i norsk