Nynorskordboka
boucle, bouclé
substantiv hankjønn eller inkjekjønn
| kjønn | eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form | |
| hankjønn | ein boucle | boucleen | bouclear | boucleane |
| ein bouclé | ||||
| boucléen | boucléar | boucléane | ||
| inkjekjønn | eit boucle | boucleet | boucle | bouclea |
| eit bouclé | bouclé | |||
| eit bouclé | boucléet | boucléa | ||
Uttale
bukleˊOpphav
frå fransk ‘krøllete’Tyding og bruk
- vove eller strikka stoff av bouclegarn som gjev stoffet ei ruglete overflate
- stoff med eit dekke av garnlykkjer