Nynorskordboka
tåpelegheit
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form | 
| ei tåpelegheit | tåpelegheita | tåpelegheiter | tåpelegheitene | 
Tyding og bruk
noko som er tåpeleg; 
Døme
- lire av seg mange tåpelegheiter
 
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form | 
| ei tåpelegheit | tåpelegheita | tåpelegheiter | tåpelegheitene |