Artikkelside

Nynorskordboka

begavelse

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein begavelsebegavelsenbegavelsarbegavelsane

Uttale

begaˊvelse

Opphav

frå bokmål

Tyding og bruk

  1. medfødd anlegg;
    Døme
    • ein person med intellektuell begavelse
  2. person med særskilt talent for noko
    Døme
    • han var ein spesiell begavelse