Nynorskordboka
demagog
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein demagog | demagogen | demagogar | demagogane |
Opphav
frå gresk ‘folkeleiar’Tyding og bruk
person (særleg politikar) som gjennom gode taleferdigheiter og tomme lovnader prøver å få tilslutning ved å spele på kjensler og fordommar hos folk;