Nynorskordboka
tonedauv, tonedøv
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| tonedauv | tonedauvt | tonedauve | tonedauve |
| tonedøv | tonedøvt | tonedøve | tonedøve |
| gradbøying | ||
|---|---|---|
| komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
| tonedauvare | tonedauvast | tonedauvaste |
| tonedøvare | tonedøvast | tonedøvaste |
Tyding og bruk
- som har manglande eller nedsett evne til å oppfatte eller utøve musikk;
- som manglar forståing, medkjensle eller er lite lydhøyr for andre
Døme
- eit tonedauvt forslag