Nynorskordboka
gjenmæle
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit gjenmæle | gjenmælet | gjenmæle | gjenmæla |
Tyding og bruk
Døme
- ho tok til gjenmæle mot han
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit gjenmæle | gjenmælet | gjenmæle | gjenmæla |