Bokmålsordboka
deleier
substantiv hankjønn
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en deleier | deleieren | deleiere | deleierne |
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en deleier | deleieren | deleiere | deleierne |