Artikkelside

Bokmålsordboka

vørde, vøre

verb
Bøyingstabell for dette verbet
infinitivpresenspreteritumpresens perfektumimperativ
å vørdevørdervørdtehar vørdtvørd!
å vørevørervørtehar vørtvør!
Bøyingstabell for dette verbet (partisippformer)
perfektum partisipppresens partisipp
hankjønn /
hunkjønn
intetkjønnbestemt formflertall
vørdt + substantivvørdt + substantivden/det vørdte + substantivvørdte + substantivvørdende
vørt + substantivvørt + substantivden/det vørte + substantivvørte + substantivvørende

Opphav

norrønt virða; beslektet med verdi

Betydning og bruk

  1. Eksempel
    • han blir mindre vørdt enn de andre;
    • hun vørder ikke noen ting
  2. ense, bry seg om
    Eksempel
    • du skal ikke vørde slikt snakk;
    • hun vørder ikke å svare ham