Bokmålsordboka
vandrer
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en vandrer | vandreren | vandrere | vandrerne |
Betydning og bruk
- person som går til fots
Eksempel
- en ensom vandrer
- speider (2), ofte i aldersgruppa 13–15 år