Bokmålsordboka
blemme
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en blemme | blemmen | blemmer | blemmene |
| hunkjønn | ei/en blemme | blemma | ||
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en blemme | blemmen | blemmer | blemmene |
| hunkjønn | ei/en blemme | blemma | ||