Bokmålsordboka
ubendig
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| ubendig | ubendig | ubendige | ubendige |
Opphav
fra tyskBetydning og bruk
ustyrlig, voldsom, vill
Eksempel
- ha en ubendig lyst til noe
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| ubendig | ubendig | ubendige | ubendige |