Bokmålsordboka
ubeboelig
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| ubeboelig | ubeboelig | ubeboelige | ubeboelige |
Betydning og bruk
om hus: som er i særlig dårlig stand;
som er uegnet til å bo i
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| ubeboelig | ubeboelig | ubeboelige | ubeboelige |