Bokmålsordboka
truge
substantiv hunkjønn eller hankjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en truge | trugen | truger | trugene |
| hunkjønn | ei/en truge | truga | ||
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en truge | trugen | truger | trugene |
| hunkjønn | ei/en truge | truga | ||