Bokmålsordboka
stormogul
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en stormogul | stormogulen | stormoguler | stormogulene |
Betydning og bruk
tittel på muslimske herskere i India (1526–1858);
jamfør mogul
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en stormogul | stormogulen | stormoguler | stormogulene |