Bokmålsordboka
senferdig, seinferdig
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| seinferdig | seinferdig | seinferdige | seinferdige |
| senferdig | senferdig | senferdige | senferdige |
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| seinferdig | seinferdig | seinferdige | seinferdige |
| senferdig | senferdig | senferdige | senferdige |