Bokmålsordboka
predator
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en predator | predatoren | predatorer | predatorene |
Uttale
predaˊtor, i flertall predaˊtorer eller predatoˊrerOpphav
fra latin ‘plyndrer’Betydning og bruk
organisme som jakter på, og spiser, andre organismer;