Bokmålsordboka
pennhammer, pennhammar
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en pennhammar | pennhammaren | pennhamrer | pennhamrene |
| en pennhammer | pennhammeren | pennhammere | pennhammerne |
| pennhamrepennhamrer | pennhamrene | ||
Betydning og bruk
klinkhammer med penn (2