Bokmålsordboka
opprettelse
substantiv hankjønn
oppretting
substantiv hunkjønn eller hankjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en opprettelse | opprettelsen | opprettelser | opprettelsene |
| en oppretting | opprettingen | opprettinger | opprettingene | |
| hunkjønn | ei/en oppretting | opprettinga | ||
Betydning og bruk
grunnleggelse, stiftelse (1)