Bokmålsordboka
møring
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en møring | møringen | møringer | møringene |
Betydning og bruk
person fra Møre
- som etterledd i ord som
- nordmøring
- sunnmøring
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en møring | møringen | møringer | møringene |