Bokmålsordboka
medborger
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en medborger | medborgeren | medborgere | medborgerne |
Betydning og bruk
person fra et land eller en by i forhold til andre fra samme sted
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en medborger | medborgeren | medborgere | medborgerne |